Pleje- og vaske guide for tøj i hør

 Hørvask

Her er vores anbefalinger til, hvordan du bedst passer på dit hør, på miljøet og samtidig bevarer den blødeste, lækreste kvalitet.

Vask kun, når dit tøj er beskidt

Hør er, ligesom uld, delvist selvrensende. Prøv derfor at hænge dit hør til luft, eventuelt i et dampfyldt badeværelse.

Vask dit hør ved 30 grader

Hør kan sagtens vaskes på 40 grader, men vi anbefaler, både af hensyn til tøjet og miljøet, at du vasker på 30 grader.

Vask skånsomt

Vask på uldprogram og med lav centrifugering, hvis din maskine kan reguleres. Ved lav centrifugering beskytter du fibrene bedst i dit hør.

Vi anbefaler, at du bruger vores specialudviklede hørvask. Den kan du købe her.

Tør dit hør udenfor

Tør dit hør udenfor – allerbedst på en dag, hvor der er lidt vind og gerne lidt fugt i luften.

Ligesom når du ryster din dyne for at gøre den mere luftig og fyldig, får dit hør også lov til at fylde mere, når det har fået lidt vind.

Undgå strygning

Vi anbefaler, at du holder strygejernet langt væk fra dit hør, da det kan presse fibrene sammen, så blødheden forsvinder.

Når du undlader at stryge dit hør, falder og krøller det meget smukkere og blødere.

Hård varme fra strygejernet er hårdt ved fibrene i dit tøj.