Vi laver Slow Fashion

Slow fashion er en kontrast til en modekultur, hvor alt skal gå hurtigere og hurtigere. Vi ønsker ikke et højt tempo, men det rigtige tempo, hvor alle kan følge med. Vi producerer tøj, som har lang levetid, og som, når det gælder både kvalitet og design, holder flere år i stedet for blot en sæson. 

 

Vi går efter bæredygtige materialer, og vi ønsker at tage hensyn til både mennesker og natur uden at glemme det æstetiske udgangspunkt. Vores kollektioner skal føles godt både udenpå og indeni.
 
Vores kollektioner henvender sig til dig, der prioriterer kvalitet over kvantitet, og som ønsker et eksklusivt produkt, der ejes af kun få andre. Vi laver tøj til dig der vægter komfort, og som ser det smukke i det enkle, og til dig, der ønsker både god stil og en god samvittighed.